Advarsel om økonomisk udnyttelse af nykommere og andre
På SGM i august 2023 blev det nævnt, at medlemmer af ACA har oplevet at blive tilbudt bl.a. trinworkshop mod betaling.
Dette kom op på SGM i forbindelse med FU’s orientering om håndtering af en henvendelse fra medlemmer af en gruppe.
Læs FU’s brev til SG om sagen
Brevet fremgår også af bilag 1 til referatet af SGM, august 2023. I nærværende version er slåfejl og formatering dog rettet for læsevenlighedens skyld.
Det skal derfor hermed understreges, at almindeligt ’tolvtetrinsarbejde’ (at give ACA-budskabet videre til andre) aldrig må betales, og at ethvert ’salg af ydelser’ indenfor fællesskabet er i strid med ACA’s 8. tradition:
8. tradition: Anonyme Voksne Børn må altid forblive ikke-professionelle, men vore servicecentre kan ansætte specialuddannede folk.*
*Se evt uddybning af denne tradition i Store Røde Bog s.524-526 og Lilla Hæfte s.15.
Det eneste sted, penge hører hjemme i 12-trinsprogrammer, er som frivillige bidrag i form af 7. tradition til ACA som helhed, enten til gruppens arbejde, til ACA Danmarks arbejde eller som WSO-bidrag. Det oplyses i øvrigt, at ACA Danmark pt. ikke har ansat specialuddannede folk (som i givet fald ville være lønnet af fællesskabet og ikke af de enkelte medlemmer).