De Tolv Traditioner

  1. Vor fælles velfærd bør komme først; personlig helbredelse afhænger af sammenholdet i ACA.
  2. Når det drejer sig om gruppens anliggender, er der kun én autoritet – en kærlig Gud, sådan som denne udtrykker sig i vores gruppesamvittighed. Vore ledere er kun betroede tjenere, de bestemmer ikke.
  3. Det eneste, der kræves for at blive medlem af ACA, er et ønske om at komme sig over følgerne af at være vokset op i en alkoholisk eller på anden måde dysfunktionel familie.
  4. Hver gruppe er selvstyrende, undtagen i sager, der angår andre grupper eller ACA som helhed. Vi samarbejder med alle andre anonyme tolvtrinsprogrammer.
  5. Hver ACA-gruppe har kun ét hovedformål – at bringe budskabet videre til det voksne barn, som stadig lider.
  6. En ACA-gruppe bør aldrig støtte, finansiere eller låne ACA-navnet ud til noget beslægtet formål eller noget fremmed foretagende, for at penge-, ejendoms-, og prestigespørgsmål ikke skal aflede os fra vores hovedformål.
  7. Enhver ACA-gruppe bør klare sig selv økonomisk og afslå bidrag udefra.
  8. Voksne Børn af Alkoholikere bør altid forblive ikke-professionelle, men vore servicecentre kan ansætte særlige medarbejdere.
  9. ACA som sådan bør aldrig organiseres, men vi kan nedsætte arbejdsudvalg eller komitéer, der er direkte ansvarlige over for dem, de tjener.
  10. ACA tager ikke stilling til spørgsmål uden for fællesskabet. ACA-navnet bør derfor aldrig inddrages i offentlige debatter.
  11. Vor udbredelse af kendskabet til ACA er baseret på tiltrækning frem for agitation; når det gælder presse, radio, tv, film og andre offentlige kommunikationsmedier, bør personlig anonymitet altid bevares.
  12. Anonymitet er det åndelige grundlag for alle vore traditioner, der til stadighed minder os om, at princippet går forud for personen.

Hent som pdf.